Om Alt om Strik

HVAD ER ALT OM STRIK?
Mit store ønske er, at Alt om Strik med tiden bliver et forum for strikkere med gode råd, teknikker, opskrifter, info om garnbutikker og links til alverden indenfor strik; et kontinuerligt forum hvor du, kære strikker, forhåbentlig kan blive inspireret, og du er meget velkommen til at komme med input og ideer via kontaktmenuen her på hjemmesiden.

HVEM ER JEG?

Mit navn er Lisbeth Reumert.
Jeg er inkarneret strikker – sådan én der udnytter hvert et sekund til lige at sidde med strikketøjet. Jeg har strikket, siden jeg var helt ung skoleelev og sender min kære håndarbejdslærer Betty en kærlig tanke med en stor tak for hendes ihærdighed med at lære mig at strikke. Jeg er vel en slags mønsterbryder i vores familie, da hverken min mor, tante, moster, bedstemor eller  andre i familien stod klar til at lære mig det.

Min inspiration til Alt om Strik kommer af et stort ønske om at samle ja… alt om strik ét sted. Velkommen 🙂

DET MED SMÅT

Altomstrik.dk er min personlige hjemmeside og blog, og alle tekster, fotos og videoer tilhører mig (Lisbeth Reumert) og må ikke bruges af andre hverken i trykte medier eller på nettet, herunder sociale medier, uden forudgående skriftlig aftale (jvf. ophavsretsloven) – så husk lige at spørge først 🙂

Altomstrik.dk er et con amore-projekt, som jeg bruger meget af min fritid på… når jeg ikke lige sidder med et af de strikkeprojekter, der kræver al min opmærksomhed.

Jeg modtager ingen sponsorater eller honorarer fra butikker, producenter eller andre, men skulle det på et tidspunkt blive aktuelt, vil det fremgå tydeligt af de pågældende indlæg/reklamer.