KREA-messe

Overblik

KREA-messe


Jeg elsker at være på strikkemesser/workshops/udstillinger eller hvad de nu måtte hedde… Kært barn har mange navne.

Det at træde ind i en verden af garner og strikketilbehør i et væld farver, former og typer, er bare helt fantastisk. Det er altså også sjovere at få lov at mærke på garnerne, og se farverne i virkeligheden end at se det hele på en skærm hjemme i stuen.
Det er også absolut skønt at tale med udstillerne og andre med-strikkere – det giver inspiration, og hvem vil ikke gerne inspireres, og få lyst at skabe noget nyt.

Sådan en dag havde jeg på KREA-messe i Holstebro sammen med en god veninde, som også er vild med at strikke.
Det var en hyggelig én af slagsen med ca. 20 stande, og en skøn blanding af alverden indenfor den kreative verden. Her var bl.a. syede, quiltede, kniblede, vævede, filtede, strikkede, broderede, træskårede produkter – stort set alle håndlavede, og man fornemmede tydeligt den store entusiasme og stolthed over produkterne, når vi talte med folkene på standene.
Nogle var private folk, som af ren og skær lyst havde lavet mange smukke kreationer, andre repræsenterede foreninger og organisationer som f.eks Fremtid og håb, hvor al overskud går til gadebørn i Tanzania.

En ekstra sjov og hyggelig oplevelse havde vi, da vi stod ved den eneste strikkestand – nemlig Uldbutikken i Haderup. Der var et væld af garner i alle typer og farver, og specielt én type garn var vi begge helt opslugte af, og vi kunne ikke lade være med at mærke og kigge på alle de fuldstændig fantastiske farver der var – det gjorde det ret vanskeligt at vælge, og da vi havde stået i længere tid – nok så længe – at indehaverne havde lagt mærke til os, fik vi simpelthen tilbudt tage deres lager af denne garntype med i kantinen, og der i ro og mag vælge hvad vi ville have. Sikken en gestus, som vi tog imod med kyshånd. Det var virkelig en speciel oplevelse at indtage vores frokost over en kæmpe portion garn, som fyldte det meste af bordet.
Det lykkedes os at vælge det garn vi ville have, og vi var, og er dem evigt taknemmelige for denne flotte gestus og mulighed for på en meget anderledes måde at købe garn på.
Uldbutikken i Haderup kan varmt anbefales, og jeg har til gode at besøge deres butik, men det er bestemt noget jeg har tænkt mig at gøre meget snart. De er utroligt søde, hjælpsomme og har et godt humør, som smitter.
Mon ikke min veninde er med på turen til Haderup også 😉

Del:
Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on pinterest
Pinterest
Share on linkedin
LinkedIn

2 reaktioner

Skriv et svar

inspiration
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær blandt de første til at få besked om nye opskrifter, tips & tricks samt spændende ideer til nye projekter

Tak for interessen

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev